Politiet i Vejle efterlyser nu en mørk personbil i forbindelse med drabet på brugsuddeleren i Egtved for en uge siden. Vidner har set den mørke bil holde på parkeringspladsen mellem OK-tankstationen og Superbrugsen tirsdag i tidsrummet mellem klokken 19.05 og 19.45, oplyser Vejles kriminalinspektør, Peter Krogh, til Radio VLR i Vejle. De vidner, politiet foreløbigt har talt med om bilen, kan tilsyneladende ikke sige om, hvilken slags bil der er tale om. Fundet dræbt i baglokalet Politiet opfordrer også folk til at melde sig, hvis de har tanket benzin på OK-tanken mellem klokken 18 og 20 den pågældende aften. Den 57-årige Poul Erik Rasmussen blev fundet dræbt i et baglokale i butikken tirsdag ved 20-tiden af brugsuddelerens stedsøn. Han fandt den dræbte liggende på gulvet, bagbundet og med tape for ansigtet. Undersøgelser viste efterfølgende, at manden var blevet kvalt. Pengepose efterlyses Mandag efterlyste politiet en hjemmesyet pose af cowboystof. Den er formentlig blevet brugt til at transportere dagens omsætning fra brugsen på 30-40.000 kr. væk, mener politiet i Vejle. Posen blev for længe siden syet af en af Superbrugsens medarbejder og er siden blevet brugt til at tømme pengeautomaterne ved butikkens OK-benzintank.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























