Engelsk i folkeskolens 3. klasse

Allerede inden regeringen og kommunerne har skrevet under på en aftale, raser partierne bag det gamle folkeskoleforlig over parternes fodslag på skoleområdet. Det kan gøre de kommende politiske forhandlinger om folkeskolen meget mere besværlige. »Regeringen skal ikke forvente, at vi bare klapper hælene sammen og siger javel til en aftale med kommunerne«, siger uddannelsesordfører Frank Jensen (S). Socialdemokratiet og de øvrige gamle forligspartier er skumrasende over, at finansminister Thor Pedersen (V) ikke kun forhandler med Kommunernes Landsforening (KL) om folkeskolens økonomi. Men også om fagligt og pædagogisk indhold. Ifølge Politikens oplysninger er regering og kommuner bl.a. enige om at indføre engelsk fra 3. klasse, at gøre op med de faste klassestørrelser, så der kan undervises i store hold, samt at åbne for ikkeseminarieuddannede lærere i folkeskolen. Indholdsmæssigt er Socialdemokratiet ikke voldsomt uenig. »Men det er alt for uambitiøst. Det er helt grotesk, hvis regeringen på forhånd binder sig til, at det er, hvad der skal komme ud af de politiske forhandlinger om folkeskolen. Det tyder ikke på, at regeringen for alvor går efter et bredt forlig«, siger Frank Jensen. »Det er dybt alvorligt, at regeringen på den måde vil kaste folkeskolen ud i et politisk slagsmål. Der er netop brug for stabilitet og ro om folkeskolen«. Frank Jensen mener, at det er vigtigt, at rammerne for folkeskolen aftales i Folketinget, fordi skolen skal være alles skole. Også Kristeligt Folkeparti raser over, at regeringen er i fuld gang med at aftale pædagogiske ændringer for folkeskolen. »De burde holde sig til at snakke økonomi«, fastslår uddannelsesordfører Bodil Kornbek (KrF). Minister uforstående Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) forstår ikke vreden: »Jeg ville ønske, at partierne ville beskæftige sig lidt mindre med form og lidt mere med indhold«, siger hun. Tørnæs glæder sig til gengæld over budskabet om, at partierne er mere ambitiøse. »Det ser jeg frem til at høre mere om. Når der foreligger en aftale med kommunerne, så vil jeg naturligvis indkalde partierne til en orientering med henblik på de videre drøftelser. Så håber jeg, vi kan snakke indhold i stedet for form«, siger Ulla Tørnæs. Folkeskolen er et af de områder, hvor kommuner og regering er kommet længst med at nå til enighed i forhandlingerne om de økonomiske rammer for næste år. Satser på aftale Ellers var stemningen mellem KL-toppen og regeringen anstrengt, da forhandlingerne torsdag gik ind i slutspurten med to kortere møder. Parterne er voldsomt og grundlæggende uenige om, hvor mange penge kommunerne skal have lov til at bruge til næste år. »Vi satser stadig på en aftale, men vi skal have flere kroner på bordet«, sagde KL-formand Ejgil W. Rasmussen (V), da han sent torsdag aften mødte op i Finansministeriet til endnu en omgang ved forhandlingsbordet.