Selv om danskerne lader sig gerne underholde af fjernsynet, har de tilsyneladende et problem med at hive penge op af lommen til licensen. De seneste år er antallet af licensbetalere dalet, samtidig med at summen af solgte fjernsyn er vokset. I øjeblikket regner Danmarks Radio med, at der mangler 15 mio. kr. til driften af DR, skriver De 3 Stiftstidender & JydskeVestkysten. »Set i forhold til den årlige indtægt på godt tre milliarder er det jo ikke en stor portion, men vi vil nu undersøge, hvad årsagerne til de svigtende indtægter er. Langt de fleste er gode betalere, men der er altså et fald, som det er nødvendigt at kigge nærmere på«, siger Marianne Mølsted-Møller, der er kontorchef og leder af licenskontoret. En af årsagerne til det vigende antal licensbetalere er at flere tv-forhandlere og større supermarkeder forsømmer at registrere køberne.
Færre betaler tv-licens
Lyt til artiklen