EU-Kommissionen mobber dansk embedsmand

Lyt til artiklen

EU-Kommissionen er igen under anklage for at chikanere medarbejdere, der sætter fingeren på uregelmæssigheder og svindel i den europæiske administration, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. En dansk embedsmand har rejst en sag mod Kommissionen, fordi hun føler sig mobbet ud af sine chefer i Eurostat, EU's statistiske kontor, efter at have forsøgt at forhindre udbetalinger til et konsulentfirma, som ikke udførte sine opgaver korrekt. Sagen om den danske embedsmand bliver undersøgt af EU's særlige enhed til bekæmpelse af svig, OLAF, og flere EU-parlamentarikere sammenligner den med skandalen om den kritiske embedsmand Paul van Buitenen, som i 1999 var med til at fremtvinge EU-Kommissionens afgang. Den nuværende Kommission blev netop indsat på løfter om at rydde op i fortidens kultur af fup og vennetjenester, men det harmonerer ikke med sagen om den danske embedsmand. Tilbage i december 2000 påviste en intern revisionsrapport, at det firma, som danskeren advarede mod, havde opgivet falske regnskabstal for at få ordren. Alligevel fortsatte Kommissionen et nært samarbejde med firmaet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her