Politiet efterlyser nu vidner fra Amagerbrogade i København, der har set tyveriet af en iøjnefaldende gul racermotorcykel. Motorcyklen blev efter tyveriet brugt af de to røvere, der i fredags skød og dræbte en 41-årig mand under et røveri mod en bank i Ålsgårde. Den gule Yamaha 600 var parkeret nær Amagerbrogade 134, og blev stjålet natten mellem torsdag og fredag i sidste uge. Motorcyklen blev brugt af de to røvere, der under fredagens røveriet mod Nordeas filial i Ålsgårde skød en 41-årig mand, der forsøgte at stoppe røveriet. Assistance fra Rejseholdet I går fik politiet i Helsingør assistance fra Rejseholdet til opklaringer, hvor man i forsøget på at identificere gerningsmændene blandt andet kigger på videooptagelser af kunder på benzinstationer. Samtidig arbejder man med at få identificeret den mørke Mercedes, som mændene flygtede i. Politiet har modtaget over 400 henvendelser fra vidner, der mener, de har set bilen, men vidnerne har givet forskellige oplysninger om bilens registreringsnummer. Forsøgte at stoppe røveri Den 41-årige blev dræbt, da han forsøgte at stoppe røveriet mod en Nordea-filial i Ålsgårde. Han holdt uden for banken og ventede på sin kone og datter, da han opdagede, at et røveri var i gang. Først væltede han den motorcykel, som røverne var ankommet på. Derefter hentede han sin bil for angiveligt at spærre døren til banken. Men en af røverne opdagede, hvad der var ved at ske. Han stillede sig op bag den 41-åriges bil, sigtede gennem bagruden og affyrede sit våben mod den 41-årige, der blev ramt i ryggen og som var død ved ankomsten til sy
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























