Gourmetkokken Frank Truberg har sat dræbersnegle på menukortet i Brasserie Truberg i Nexø på Bornholm. Dræbersneglene har i flere år været en plage for haveejere i store dele af landet. På Bornholm er de små, gulbrune, glubske kræ på vej til at blive en delikatesse på linje med vinbjergsnegle, oplyser DR Bornholm. »Dræbersneglene har noget fint kød, der tilberedt med diverse urter og tomat gør sig fint som en lille forret«, siger Frank Truberg. Kokken har i den seneste uge haft flere personer til prøvesmagning, inden han torsdag aften sætter den på sit menukort, og alle har værdsat den nye kulinariske spise.
Nyt våben mod dræbersnegle: Spis dem
Lyt til artiklen