Schmidt i Aukens fodspor under formandskabet

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) vil ikke stå tilbage for sin forgænger Svend Auken, når det gælder internationalt arbejde. Schmidt lægger op til, at Danmark under EU-formandsskabet skal være »en drivende kraft i europæisk miljøpolitik«. Regeringen vil blandt andet kæmpe for at få indlemmet princippet om, at forureneren betaler, i det kommende EU-direktiv om erstatningsansvar på miljøområdet. Forurenende virksomheder skal ikke slippe Flere europæiske lande går ind for, at det skal være frivilligt for en virksomhed at tegne miljøforsikring. Men Hans Christian Schmidt siger til Ritzau, at det ikke kan være rigtigt, at naboer eller kommuner skal kunne risikere at sidde tilbage med regninger efter forurenende virksomheder. Et andet dansk hjertebarn er handel med CO2-kvoter. Ideen er, at Danmark og andre lande ikke behøver at reducere CO2-udslip hjemme, men kan leve op til klimaprotokollen fra Kyoto ved at betale for nedbringelse af forurening i andre lande. For eksempel Østeuropa, hvor forureningen er større, og man får mere miljøforbedring per investeret krone. Ingen genmodificering Derudover står Hans Christian Schmidt ligesom den tidligere regering fast på stop for genmodificerede produkter, indtil de kan spores og mærkes. Kun på den måde kan forbrugernes frie valg sikres. Miljøministeren har også proklameret, at han vil arbejde for en fælles EU-strategi for kemikalier, især skal problemerne med de hormonforstyrrende stoffer sættes »højt på dagsordenen«. Stofferne findes blandt andet i pfatalater i bideringe og børnelegetøj, i nonylphenoler i vaskemidler og fødevarer, og i brommerede flammehæmmere i tv, computere og anden elektronik. Den danske regering vil forsøge at få afklaret, hvor farlige de er for mennesker. Rapport med til Sydafrika Endelig har venstremanden fra Vojens lovet at tage FNs statusrapport om klodens tilstand med i kufferten til det store bæredygtigheds-topmøde i Johannesburg til august. Rapporten taler blandt andet om en stadig dybere miljøkløft, hvor de rige landes udvinding af de fattige landes olie og andre ressourcer - foruden at true dyr og planter - skaber øget mangel på rent vand og dermed flere sygdomme i den tredje verden.