Unge lever livet farligt

En stor gruppe danske unge lever livet farligt. De har en festkultur, hvor de plukker af tobak, sprut og narkotiske stoffer på alle hylder, og i kølvandet på den adfærd følger skadestuebesøg, slagsmål, uønskede samlejer, spirituskørsel, problemer med familie og venner og dårligere præstationer i skolen. Det viser den første danske rapport, som giver et tværsnit af de 16 til 20-åriges vaner omkring tobak, alkohol og narkotika. Rapporten viser, at der er en tæt sammenhæng mellem forskellige former for risikoadfærd. De unge, som drikker for meget, ryger også mere og er ofte misbrugere af et illegalt rusmiddel. »Rapporten dementerer klart den gamle talemåde om, at lasternes sum er konstant«, siger Kit Broholm fra Sundhedsstyrelsen. »Det passer simpelthen ikke«. Europæisk drukrekord Tidligere undersøgelser har vist, at danske skolebørn i 15-16-års alderen har europarekord i druk. »Men den nye undersøgelse viser, at tallene ryger endnu højere op fra de 17 år og opefter. Og de drikker massivt. Hver fjerde dreng og hver syvende pige i aldersgruppen drikker mere hver uge, end det der anses for at være sundhedsskadeligt for voksne. 20 procent af drengene oplyser, at de drak mere end 15 genstande, sidste gang de var fulde«, siger Kit Broholm. Sammenholder man med andre undersøgelser af befolkningens drikkevaner, viser de nye tal, at de 16 til 20-årige er den aldersgruppe, der set under ét har det mest risikable drikkemønster. Forbruget falder, når man bliver over 20 og kommer i forældrealderen, oplyser Kit Broholm. Risikabelt mønster Det samme gør sig gældende for brugen af illegale stoffer. 38 procent af drengene og 28 procent af pigerne i aldersgruppen har prøvet mindst ét illegalt stof, de fleste hash. »Vi ved fra en undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, at narkotika er mest udbredt i aldersgruppen 16-24 år«, siger Anne-Marie Sindballe, Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen, der er lavet i samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, skal følges op hvert år. »Den skal bl.a. bruges til at målrette den forebyggende indsats ude i amter og kommuner«, siger projektleder Gert Allan Nielsen, Kræftens Bekæmpelse.