For at sikre en alsidig dækning af dets arbejde opretter Københavns Politi en rullende redaktion, der under EU-formandskabet bl.a. skal skrive om demonstrationer og politiaktioner. To betjente skriver Det næste halve år kan man på politiets nye hjemmeside finde artikler under overskriften "politijournalistik", der beskriver politiaktioner og demonstrationer set fra politets side, skriver den københavnske gratisavis Urban i dag. Artiklerne skal skrives af to betjente fra informationsafdelingen i Københavns Politi, der vil dække formandskabet fra en politivogn. Professor peger på etisk dilemma Professor i journalistik på Roskilde Universitetscenter, Jørgen Poulsen, er skeptisk over for initiativet og peger på, at politi-journalisterne kan havne i svære etiske dilemmaer. »Politiet har jo en fortrinsstilling frem for private borgere og i begrænset omfang også over for journalister. Man kan forestille sig situationer, hvor pressen ikke har adgang, og hvor politiets egne journalister dermed er alene om at kunne rapportere fra begivenheden«, siger han til Urban.
Politbetjente skal skrive om demonstrationer
Lyt til artiklen