Retten i Bruxelles skal senere i år behandle en straffesag mod otte medlemmer af Tvindtoppen, oplyser TV2. Den ene af de otte er Ruth Sejerø Olsen, som sammen med syv andre medlemmer af Tvinds læregruppe er tiltalt af de belgiske myndigheder for medvirken til hvidvaskning af 3 mio. euro eller omkring 23 mio. kr. Det bekræfter politiet i Holstebro. Ruth Sejerø Olsen er sammen med et andet lærergruppemedlem - Malene Gunst - med i Tvinds øverste ledelse. Sammen har de to kvinder ansvaret for Tvinds fællesøkonomi. Ifølge TV 2's oplysninger er de begge tiltalt i den belgiske sag og samtidig sigtet i den danske sag om underslæb og skattesvig for i alt 75 mio. kr. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra det belgiske politi. Retssagen i Bruxelles begynder den 19. december.
Otte Tvindmedlemmer tiltalt i Belgien
Lyt til artiklen