Med udgangspunkt i et bankrøveri i Lynge den 1. maj har politiet i Hillerød fået varetægtsfængslet fem mænd. Men politiet mener, at gruppen formentlig har langt flere røverier på samvittigheden rundt omkring i de sjællandske banker. Ifølge vicekriminalinspektør Niels Larsen er alle fem sigtet for røveri, selv om der ved bankrøveriet i Nordeas filial i Lynge syd for Hillerød kun var tre røvere inde i banken. »Men netop de fems forskellige roller i sagen er noget af det, vi er i gang med at efterforske sammen med mistanken om flere røverier i andre banker. Derfor kan nogle af sigtelserne godt blive ændret undervejs«, siger Niels Larsen. Politiet undersøger også, hvorvidt personkredsen bag røverierne er større endnu end de fem.
Formodet røverbande varetægtsfængslet
Lyt til artiklen