Svensk told finder masser af narko

Lyt til artiklen

Svenske toldere har i årets første seks måneder beslaglagt rekordstore mængder narkotika og andre euforiserende stoffer. Men trods en større indsats og bedre samarbejde med andre lande, frygter tolderne, at endnu større mængder narko vil komme ind på det svenske marked. Blandt andet Øresundsbroen og overførsler fra Danmark ses som en årsag til stigningen. Det største stigning står det euforiserende stof kat for. Siden nytår har den svenske told beslaglagt knap tre ton kat, næsten en fordobling i forhold til samme periode i fjor. Der er også blevet beslaglagt store mængder heroin: Godt 25 kilo i årets første seks måneder mod kun et kilo i samme periode i fjor. Og cannabis har tolderne beslaglagt knap 300 kilo af i år mod godt 100 kilo i første halvdel af i fjor. I alt har den svenske told gjort godt 1800 beslaglæggelser af narko- og dopingstoffer. Det er en stigning på godt 11 procent.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her