Blindeforening mangler penge

Dansk Blindesamfund har efter en række år med befolkningens store bevågenhed oplevet en voldsom opbremsning i strømmen af bidrag. Især år 2000 blev et økonomisk katastrofeår for den gamle forening, og styrtdykket i indtægter kan nu mærkes alvorligt på budgettet. Blindesamfundet anmoder derfor om øget støtte, »så den nødvendige hjælp til blinde og svagsynede så vidt muligt kan opretholdes«. »Vi bliver nødt til at skære ned på en række aktiviteter. Der er ingen tvivl om, at det vil ramme vor meget store satsning på informationsteknologi i foreningen, ligesom informationsvirksomheden til offentligheden vil blive indskrænket. Derudover vil det ganske givet betyde, at vi bliver nødt til helt eller delvis at beskære en række andre aktiviteter samt støtten til forskning i øjensygdomme. Men hvad der i øvrigt konkret bliver tale om, besluttes først på vores hovedbestyrelsesmøde til september«, siger Dansk Blindesamfunds landsformand, Poul Lüneborg, til Politiken. Indtægter svigtede Dansk Blindesamfund har i årevis været begunstiget af betydelig medvind i forhold til 'konkurrenterne' i det store felt af organisationer og foreninger, der appellerer til befolkningens velvilje og deraf følgende bidrag. Men i 2000 gik det pludselig og uventet galt for foreningen, der kun fik knap 6 millioner kroner i kassen fra Solgavekampagnen, arv, gaver og bidrag. Året før gav over 50 millioner kroner i indtægter. Poul Lüneborg mener, at en del af forklaringen på det voldsomme dyk skal ses i »den uberettigede hetz, som blev fremført i medierne i første kvartal af år 2000«. Det skete i form af en stribe kritiske tv-programmer og avisartikler. »Vi blev fremstillet som en forening, der blot skrabede penge sammen og gemte dem godt af vejen. Mange mennesker må have tænkt, hvad det dog var for noget med Dansk Blindesamfund - putter de bare pengene i banken? Det var letkøbt journalistik, som slet ikke tog højde for, hvordan det er at administrere en stor organisation som vores. Og resultatet blev altså også, at bidragene i stort omfang udeblev«, siger Poul Lüneborg. Konsulenter droppet Blindesamfundet har ydermere udsigt til fremover selv at skulle finansiere et af foreningens helt store prestigeprojekter - blindekonsulenttjenesten. Amterne har nemlig med virkning fra årsskiftet besluttet at afskedige de 11 fastansatte blindekonsulenter. »Netop konsulenttjenesten er et af de elementer, der gør den helt store forskel på Danmark og resten af verden. Det er en ganske særlig og helt unik institution, som absolut ikke må bortfalde. Derfor vil vi søge nye veje til at finansiere tjenesten, når nu det offentlige har sagt fra. Det betyder besparelser andre steder, men hvis vi ikke vil sælge ud af arvesølvet, må vi sætte tæring efter næring«, siger Poul Lüneborg. Dejligt at hjælpe Ideen med konsulenttjenesten er, at alle nyblinde og svagsynede skal have hjemmebesøg af konsulenter, der selv er blinde eller svagsynede, og som kan hjælpe med alle mulige praktiske problemer. Lis Birk, 68, er en af de 11 konsulenter. Hun er fuldtidsansat og aflægger årligt besøg hos 250 nye blinde eller svagsynede. Det har hun gjort i 21 år. »Det er et dejligt og et vigtigt arbejde, for man står som nyblind eller svagsynet i en meget vanskelig situation. Men vi konsulenter, som jo selv er ramt på synet og kender problemerne, kan hjælpe med mange ting som hjælpemidler, formidling af kurser og kontakt til sociale myndigheder. Klienterne er fra 18 år og opefter, men 70 procent er over 70 år. Det er svært for alle, men måske især for de yngre, som jo også bliver ramt på erhvervet«, fortæller Lis Birk. Set over de seneste otte år har Dansk Blindesamfunds samlede indtægter været knap 376 mio. kroner, mens udgifterne har været knap 398 mio. kroner. Men trods vigende bidrag kommer foreningen næppe helt i økonomisk uføre foreløbig. Foreningen har i beretningsåret fået overdraget 'Bodil og Poul Andersens legat' med en formue på ca. 70 mio. kroner, og legatformuen i Dansk Blindesamfund er nu på 134 mio. kroner.