DF kræver indsats mod kiosksvindel

Lyt til artiklen

Dansk Folkeparti ønsker en mere effektiv kontrol med kiosker, der sælger smuglervarer, som der ikke er betalt moms og skatter for. Venstre afviser kritikken med, at regeringen er i færd med at tage sig af problemet. »Vi ved, at der i Danmark eksisterer en kioskmafia, der driver et omfattende salg af blandt andet illegalt importerede læskedrikke. Det går ud over lovlydige danske købmænd, der ikke har en jordisk chance for at hamle op med visse kioskers mafialignende netværk«. Sådan kritiserer Kristian Thulesen Dahl, Dansk Folkeparti, forholdene for småbutikkerne. De plages af indsmugling og salg af varer, der ikke betales moms og skatter for, og derfor kan de sælge varerne billigere end de forretninger, der overholder lovene. Kristian Thulesen Dahl kræver, at skatteministeren griber mere effektivt ind med mere kontrol og større bøder for at slå ned på den økonomiske kriminalitet i kioskerne. Venstres finanspolitiske ordfører, Kristian Jensen, afviser Thulesen Dahls kritik. »Regeringen er fuldt opmærksom på problemet, og flere aktiviteter med razziaer, oplysning og kontrol er allerede sat i værk. I Venstre er vi endnu ikke tilfredse med resultatet, men regeringen er i fuld gang med at løse problemet«, mener han.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her