Miljøfolk: Ikke godt nok, Prodi

Miljøet bliver alt for ofte sorteper, når der laves nye love og regler i EU. Det konkluderer otte europæiske miljøorganisationer i en rapport, som de offentliggjorde tirsdag. Rapporten er en såkaldt midtvejsevaluering af, hvordan EU-kommissionen klarer sig på miljøområdet. Alle de 20 kommissærers indsats for miljøet bliver gennemgået ligesom de forskellige politikområder. Og kommissionen kunne gøre det meget bedre, siger redaktøren på rapporten, Jorgo Iwasaki-Riss, der arbejder for Greenpeace. »EU-kommissionen har vist på en række vanskelige områder som for eksempel fiskeripolitikken og Kyoto-aftalen, at de kan handle til fordel for miljøet, og hvis de vil, kan de få succes på svære områder. Men de er ikke fokuseret nok på en række komplicerede områder«, siger Jorgo Iwasaki-Riss. Rapporten nævner fire områder, hvor kommissionen har gjort det rigtig godt. Det er blandt andet Kyoto-aftalen, hvor EU var drivkraften bag aftalen om at reducere verdens udslip af drivhusgasser. Samtidig er der ros til landbrugskommissær Franz Fischlers forslag til nye landbrugs- og fiskerireformer, der begge peger i den rigtige retning i forhold til miljøet. Udspillet på landbrugsområdet gør op med den direkte støtte til landmændene, der får skylden for at øge ikke-bæredygtigt landbrug. Og på fiskeriområdet er der lagt op til et opgør med overfiskeriet i en række truede farvande. Til gengæld er der mindst lige så markant kritik på en række områder, hvor de otte organisationer mener, at kommissionen tilgodeser andre interesser end miljøet. EU's politik på affaldsområde er slået fejl, og der er ikke blevet gjort noget for at gribe ind over for de stigende affaldsmængder, og transportpolitikken tager heller ikke nok hensyn til miljøet. Endelig bliver kommissionen kritiseret for ikke at udvise det samme globale lederskab op til verdenstopmødet næste måned i Johannesburg, som EU udviste i forbindelse med Kyoto-aftalen. På en række vigtige områder mener Jorgo Iwasaki-Riss desuden, at det er for tidligt endnu at sige, om kommissionen har gjort det godt eller skidt. Det gælder blandt andet hele gensplejsningsområdet, hvor der ifølge de grønne organisationer er gode takter, men kun på grund af stort folkeligt pres, og den biokemiske industris indflydelse er stadig for stor, mener de. EU-kommissionens udspil til ny kemikaliepolitik er også ambitiøst, men det er blevet væsentligt forsinket, hvilket også kritiseres i rapporten. Kritikken er forfejlet Pia Ahrenkilde, der er talsmand for EU's miljøkommissær Margot Wahlström, glæder sig over roserne, men mener, at en del af kritikken er forfejlet. »Vi tager ved lære af enhver kritik og studerer den nøje, men der er en hel del, vi slet ikke kan genkende. Generelt mener vi, at både hensynet til miljø og bæredygtig udvikling er noget, der gælder i næsten alle de politikområder, som vi arbejder med«, siger hun. På affaldsområdet peger hun blandt andet på forslag om elektronikskrot og siger, at et forslag om pvc-affald er på vej, og på kemikalieområdet er kommissionens forslag fra sidste år banebrydende, men det tager tid at gennemføre. Og så afviser Pia Ahrenkilde fuldstændig, at EU ikke udviser globalt lederskab op til verdenstopmødet i Johannesburg.