Danskerne - både forbrugerne og erhvervslivet - kan se frem til afgifter eller øget brugerbetaling på behandling af skrald, der ender til evig opbevaring på en losseplads. Nye EU-regler betyder ifølge et notat som Miljøstyrelsen har sendt til Folketinget, at affaldet nøje skal kontrolleres, analyseres og inddeles i forskellige kategorier. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Forslaget vurderes at få økonomiske konsekvenser for forbrugerne, erhvervslivet og offentlige myndigheder. Da størstedelen af husholdningsaffaldet i Danmark forbrændes, vil forslaget have økonomiske konsekvenser for husholdningerne i relation til deponeringen af slagger, fremgår det af notatet. Miljøstyrelsen afviser både i notatet og overfor Jyllands-Posten at vurdere de præcise økonomiske konsekvenser, da de nøjagtige procedurer for kontrollen endnu ikke er fastlagt.
Øget brugerbetaling for skrald
Lyt til artiklen