Tusindvis af ferierejsende lander i disse dage i Københavns Lufthavn i Kastrup efter årets chartertur. Men det er ikke sikkert, de får kufferten med hjem. Siden søndag har der, ifølge Københavns Radio, været problemer med lufthavnens bagage-anlæg, der har fået hedeslag. De rejsende, der mangler deres kufferter, må vente på at bagagen bliver håndsorteret og sendt ud til ejermændene i taxa. 20.000 kufferter sidder fast Søndag aften var beskeden til de passagerer, der landede i Kastrup, at omkring 20.000 kufferter sad fast i anlægget, der har svært ved at klare varme-graderne på de 25-30 grader. Problemet er tilsyneladende, at gummihjulene, der får bagagebåndene til at køre rundt, udvider sig i varmen, og så stopper anlægget. I går ringede så mange mennesker hele dagen til bagageinformationen i lufthavnen, at man lukkede telefonerne, for at bruge kræfterne på at løse kuffert-problemet, erfarer Københavns Radio.
Danskere hjem fra ferie uden kuffert
Lyt til artiklen