Der kan gå op til et halvt eller helt år før årsagen til tirsdagens flyulykke på Mors, hvor de fire ombordværende blev dræbt, er klarlagt. Haverikommissionen skal gennemføre omfattende undersøgelser af det brændte fly og en mængde vidneinterview før, der kan siges noget endeligt om årsagen til flystyrtet. Endelig rapport om halvt til helt år Ifølge chefen for den danske Haverikommission, Steen Halvorsen, kan der gå helt op til mellem et halvt og et helt år, før den endelige rapport om flyulykken ligger klar. »Normalt kommer vi så om en måneds tid med en foreløbig redegørelse, hvor vi primært ridser de faktuelle ting op, som foreksempel hvad det var for en flyvning. Og så kan der gå en rum tid, før den endelige rapport kommer«, siger Steen Halvorsen. Alle ombord blev dræbt Det lille enmotorsfly styrtede under landing og brød i brand, og alle fire ombord - tre voksne og et syvårigt barn - blev dræbt. Øjenvidner har forklaret til politiet, at flyet forsøgte at lande i medvind og derfor havde for meget fart på til at kunne gennemføre landingen. Piloten prøvede at få flyet op igen for at lægge an til en ny landing, men ramte nogle trætoppe, så dele af flyet blev revet af. Øjeblikke senere lå det lille fly brændende på en mark.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























