Seksuelle overgreb begås ikke kun af voksne. Faktisk tegner børn og unge sig for omkring 30 procent af samtlige overgreb begået mod børn og unge under 18 år, vurderer flere eksperter. Ifølge officielle statistikker var unge mellem 15 og 18 år kun gerningsmænd i knap syv procent af de sædelighedsforbrydelser, der faldt dom i i år 2000. Reele tal langt højere Men eksperterne mener, at det reelle tal er langt højere. I England tegner unge sig for omkring 30 procent af samtlige seksuelle overgreb. Det hænger sammen med, at den kriminelle lavalder i England er 10 år mod 15 år i Danmark. Derfor bliver politiet inddraget langt oftere, mener lektor i klinisk børnepsykologi på Københavns Universitet Helmer Bøving Larsen. 'Bagatelliseres i Danmark' »Samtidig bagatelliserer vi det mere i Danmark og undgår anmeldelser, selv hvis gerningsmanden er mellem 15 år og 18 år. De sociale myndigheder har ikke tradition for at gribe ind. Ellers ville vi ligge på niveau med England«, siger han. Helmer Bøving Larsen har været med til at lave en landsdækkende undersøgelse af unges trivsel og seksualitet blandt 6.000 elever i 9. klasse. De er blandt andet blevet spurgt om seksuelle overgreb. Undersøgelsen bliver fremlagt i slutningen af august. Risiko for flere pædofile Psykolog Mimi Strange offentliggør onsdag den første undersøgelse herhjemme af unge krænkere og deres baggrund. Hun advarer om, at flere af dem vil udvikle sig til pædofile voksne, hvis der ikke bliver grebet ind med systematisk behandling og forskning på området. »Vi ved fra udenlandske undersøgelser, at mange voksne krænkere siger, at de allerede som børn og unge havde seksuelle fantasier om mindre børn. Derfor er vi nødt til at få dem i behandling så tidligt som muligt. Det er lettere at behandle teenagere end voksne«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kronik af Sofie Risager Villadsen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























