Krav om ny læreruddannelse

Lyt til artiklen

Den kun fire år gamle læreruddannelse bør ændres hurtigst muligt. Det er udmeldingen fra en række skolefolk, og også undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) erkender nu, at det kan blive nødvendigt at ændre uddannelsen, skriver Berlingske Tidende. Det sker efter, at en undersøgelse har vist at frafaldet blandt de lærerstuderende på uddannelsen i dag er markant højere end på den gamle uddannelse. Samtidig gennemfører langt færre uddannelsen på normeret tid. »Det tyder på, at vi skal ind og se på, hvordan uddannelsen er tilrettelagt. Jeg vil bl.a. forsøge at danne mig et overblik over, om vi rent faktisk har opnået den øgede faglighed, som vi ønskede, da den nye læreruddannelse blev til i 1997«, siger Ulla Tørnæs. Læreruddannelsen skal evalueres i 2003, men evalueringen og ikke mindst ændringerne må i gang hurtigst muligt, mener næstformanden i Lærerseminariernes Rektorforsamling, Søren Vang Rasmussen, der er rektor på Haderslev Seminarium. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort, ser gerne læreruddannelsen ændret til et fem-årigt studium. Alternativt må et af linjefagene droppes.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her