Skolen skal vare 180 timer længere

De danske skoleelever skal have færre undervisningstimer i fysik/kemi, natur/teknik og samfundsfag, hvis det står til undervisningsminister Ulla Tørnæs (V). Det udspil fremlagde hun mandag på det første af fem forhandlingsmøder om folkeskolens fremtid. Til gengæld skal dansk, matematik, geografi, biologi, engelsk og historie styrkes. Forundring og bekymrede miner Det nye udspil kommer, efter at Ulla Tørnæs i april valgte at bryde folkeskoleforliget fra 1993. Det skabte uforsonlige toner fra oppositionen. Dertil er man endnu ikke nået, men ministerens meldinger har skabt forundring og bekymrede miner hos oppositionen. 'Det virker jo paradoksalt' Blandt andet SF's uddannelsespolitiske ordfører Aage Frandsen peger på, at regeringen jo netop har ytret ønske om at styrke naturfagene i forsøget på at sikre et højere bogligt niveau hos danske skoleelever. »Det virker jo paradoksalt. Man styrker et sted for at skære i et andet. Det hænger simpelthen ikke sammen. Slet ikke når man tænker på debatten om den manglende søgning til de tekniske studier«, siger SF's uddannelsespolitiske ordfører Aage Frandsen. Fiansiering mangler I udspillet tildeles geografi, biologi, engelsk og historie hver 30 klokketimer ekstra, hvilket svarer til en lektion af 45 minutter om ugen i et skoleår. Dansk og matematik tildeles hver 90 ekstra timer, hvorimod fysik/kemi, natur/teknik og samfundsfag hver skal skære 30 klokketimer væk. I alt skal fremtidens skoleelever have 180 ekstra timer igennem hele skoleforløbet. Ingen anvisning af finansiering Hvordan det ekstra slid skal finansieres, siger udspillet foreløbig ikke noget om. Blandt andet derfor har også Bodil Kornbek fra Kristeligt Folkeparti allerede nu svært ved at bevare sin optimisme omkring de videre forhandlinger. »Vi er meget bekymrede. Det virker, som om økonomien styrer pædagogikken. Man vil have flere timer, men det må ikke koste noget. Folk skal bare løbe hurtigere, og det går ud over fagligheden«, siger Bodil Kornbek. Lunkne socialdemokrater Udspillet får også en lunken modtagelse i Socialdemokratiet. Det mangler nytænkning og har nogle grumme knaster, mener Carsten Hansen (S). »Det virker meget underligt, at man nu vil skære i naturfagene. Det er ikke den nytænkning, vi har efterlyst. Stadig er det jo kun store ord uden indhold, men lad os nu se. Der er også gode takter«, siger Carsten Hansen, der er opsat på at skabe et bredt forlig. De politiske forhandlinger om folkeskolen forventes at være afsluttet i løbet af oktober. Det var mandag ikke muligt at få en kommentar fra undervisningsministeren.