Øget tilsyn med forskere

Det skal være sværere for forskere at gemme sig bag bøger og notater uden at publicere et eneste stykke forskning i flere år. Samtidig skal forskerne tilbydes en mere præcis vejledning fra universiteternes ledelse. Universiteternes samarbejdsorgan, Rektorkollegiet, søsætter derfor et omfattende kursus, hvor 40 institutledere i 15 måneder skal lære om moderne ledelsesformer. Starter til oktober »Vi skal forbedre vores udviklingssamtaler, blandt andet for at sikre, at de få ansatte, som ikke lever op til deres forskningsforpligtelse, bliver hjulpet i gang«, siger formand for Rektorkollegiet og rektor på Roskilde Universitetscenter Henrik Toft Jensen om kurset, som starter til oktober. Siden universiteterne i 1992 indførte regler om forskningsvogtning har fem forskere og lærere fået fyresedlen, mens langt flere har fået advarsler, fordi de var gået i stå med deres forskning. Alene sidste år var Dansk Magisterforening involveret i 10 sager, oplyser faglig konsulent Jens Vraa Jensen: »En aktiv personalepolitik vil ganske givet gøre, at man bliver opmærksomme på folk, inden de går i stå«, siger han. Savner mere styring Ifølge Henrik Toft Jensen har flere yngre forskere sagt, at de »savner mere styring i forhold til planlægning af deres karriereforløb og bedre samarbejde med ledelsen«. Han henviser til en ny rapport, hvor 3.000 ud af landets 9.000 forskere oplever stadig mere pres på deres arbejde. Syddansk Universitet er tilfredse med initiativet. »De mange sager viser, at vores system stadig ikke er godt nok. Samtidig er der også institutter, hvor udviklingssamtaler ikke er god tone. Og det skal vi have lavet om på«, siger universitetets rektor Jens Oddershede. Uddannelsespolitisk ordfører i Danske Studerendes Fællesråd Camilla Gregersen er enig: »Eftersom undervisningen skal være forskningsbaseret, har de studerende en stor interesse i at lærerne løbende udvikler deres forskning. Og det sker desværre ikke altid«. Stikprøve viser, at nogle er gået i stå En stikprøve foretaget af Politiken, viser f.eks., at to fastansatte lektorer på Københavns Universitet (KU) over en periode på fem år kun har produceret en enkelt artikel. Det kan man se af årsberetningen, som er en officiel måling over, hvor meget forskning de enkelte lærere udgiver. Til det siger dekanen for Det Humanistiske Fakultet, John Kuhlmann: »Forskerne kan have andre opgaver. Samtidig kan forskning ikke måles i minutter«.