København mangler tilbud til demente

De demente i landets største kommune, København, står i kø. I kø for at få den endelige diagnose og måske et behandlingstilbud. Og i kø for at få en egnet plejebolig. Hverken Hovedstadens Sygehusfælleskab (HS) eller Københavns Kommune har i dag de penge, der er brug for, hvis alle med symptomer på demens eller en konstateret demens skal have de relevante tilbud. HS mangler pladser på de hospitalsafdelinger, der skal sørge for den endelige udredning af patienter med symptomer på demens. Kommunen mangler tilbud til de demente og deres pårørende, og den mangler også plejehjemspladser til demente. Begge parter er opmærksomme på problemet, men har alligevel ikke kunnet finde penge til løsninger på deres budgetforslag for næste år. Derimod optræder midler til bedre hjælp til de demente på de 'ønskelister', der er vedlagt begge budgetforslag. Flere resurser HS ønsker sig godt 13 millioner kr. til mere personale og til udvidelse af den scanner-kapacitet, som er nødvendig for at fastslå demens, hvis der er tvivl. Københavns Kommune ønsker sig små 20 millioner kr. til 62 nye boliger til demente og 3 millioner kr. til bedre tilbud på pleje. »Sundhedsforvaltningens tilbud til borgere med demens ligger langt under gennemsnittet i forhold til resten af landet«, skriver forvaltningen selv som begrundelse for punktet på 'ønskelisten'. Dårlige tilbud Familie- og arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) og sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø (R) - er enige om, at kommunens tilbud er for dårlige. De er også enige om, at nu skal Københavns Kommune have en egentlig demenspolitik. »Der bliver flere og flere demente, og vi skal tage ansvar for, at de får den omsorg og pleje, de har brug for«, siger Bo Asmus Kjeldgaard. Et af Bo Asmus Kjeldgaards konkrete forslag er, at alle med en demens skal have udpeget en personlig støtte- og kontaktperson. »For at sikre, at de ikke kastes rundt mellem systemerne«, som han siger. Nødvendig sammenhæng Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø taler om behovet for et sammenhængende forløb for patienten. »Vi skal selvfølgelig have de relevante botilbud, men det er ikke nok. Vi mangler også personale med kendskab til demens, der kan give de rette tilbud, fordi det er individuelt, hvad en demens-patient har brug for«, siger hun. Pengene til det program skal ifølge borgmesteren findes inden for de 50 millioner kroner, som kommunen har fået af regeringen til brug for udsatte grupper. Få egnede boliger Københavns Kommune har i dag kun 154 plejeboliger, som er specielt indrettet til demente. Det svarer til tre procent af samtlige plejeboliger i kommunen. Den nye demenspolitik skal kortlægge antallet af demente og den forventede udvikling i behovet for tilbud til gruppen i de kommende ti år. Ifølge Sundhedsstyrelsen er forekomsten af demens i gennemsnit syv procent i befolkningen over 65 år. Det svarer til, at der er over 4.000 demente borgere i Københavns Kommune. »Men vi oplever en stigning i antallet af personer, der henvises til udredning og diagnosticering«, siger leder af Hukommelsesklinikken på Rigshospitalet, professor Gunhild Waldemar. Fordobling af antal I øjeblikket henvises omkring 1.000 patienter om året fra de praktiserende læger til udredning i HS-systemet. HS forventer, at dette antal i 2004 vil være steget til 2.300. Det er langt flere, end hospitalerne i dag kan klare. Men selv om HS- bestyrelsen allerede sidste forår i princippet godkendte planen, har det indtil nu ikke været muligt at finde penge til den på budgettet. I budgetforslaget for næste år er der sikret penge til at videreføre Hukommelsesklinikken på et kapacitetsniveau lidt over det nuværende. Resten af planen, der også omfatter udbygning af kapaciteten på de øvrige sygehuse i HS, er lagt død på grund af pengemangel. Uden penge forventes ventetiden på udredning at stige markant. Også fordi de forbedrede muligheder for medicinsk behandling vil øge presset for at få en diagnose på sygdommen. I dag er ventetiden til Hukommelsesklinikken på fire måneder.