Trafikminister Flemming Hansen (K) modsætter sig Post Danmarks overvejelser om i fremtiden at droppe postleveringen på adresser, der ligger højere end tredje sal i etageejendomme, og i stedet indføre et centralt postkasseanlæg i opgangen. Trafikministeren understreger, at det er en politisk beslutning, hvorvidt borgerne skal have bragt post til døren, eller om de skal hente deres post i en centralt placeret postkasse. »Jeg vil ikke lægge skjul på, at det ligger mig meget på sinde, at også fru Jensen på sjette sal kan få bragt sin post til døren«, siger Flemming Hansen. Han tilføjer, at spørgsmålet indgår som et af de emner, som en arbejdsgruppe ser på i forbindelse med udformningen af den fremtidige postpolitik.
Trafikminister vil have post til døren
Lyt til artiklen