Dårlig sigtbarhed og tæt regn gjorde det lørdag vanskeligt for norske redningsarbejdere at lede efter den 18-årige danske ungdomsskoleelev, der siden onsdag har været forsvundet i Norge. 150 mennesker ledte efter drengen fra Hjørring, men på grund af vejret kunne redningsfolkene ikke bruge helikoptere i eftersøgningsarbejdet. »Vi har problemer med dårligt vejr og har desværre stadig ikke fundet den savnede dansker. Men vi leder videre til det bliver mørkt, og fortsætter hele søndag med 150 mand og forhåbentlig helikoptere«, siger stabsvagt hos politiet Einar Brostad til Ritzau. Politiet udvidede fredag eftersøgningen til nye områder, men eftersøgningen er vanskelig på grund af terrænet. Der er store højdeforskelle, som gør det vanskeligt at bevæge sig i området. Indtil videre har nordmændene planer om at fortsætte eftersøgningen med hunde, mennesker og helikoptere frem til mandag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























