DF skeptisk overfor S-forslag om selvejende sygehuse

Lyt til artiklen

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Sophie Hæstorp Andersen, ønsker en grundlæggende reform af det danske sygehusvæsen, som blandt andet skal gøre hospitalerne til selvejende offentlige institutioner, som skal konkurrere om at give den bedste og billigste ydelse. Den tanke afslår Dansk Folkeparti dog, som frygter, at de danske sygehuse kan blive 'fallitboer'. Konkurrence mellem offentligt ejede sygehuse er en fordel for patienter og borgere, mener Socialdemokratiets sundhedsordfører ifølge Ritzau. S: Reform sikrer billigere og bedre ydelser Hvis Sophie Hæstorp Andersen får lov til at udforme sygehusreformen, vil de danske sygehuse for fremtiden fungere ligesom DSB. Politikerne skal købe behandlinger og andre ydelser på de sygehuse, som kan tilbyde den bedste og billigste ydelse. »Politikerne har ansvaret for prioriteringerne i sundhedsvæsnet. Hvis borgerne mener, at ventelisterne er for lange, må de stille politikerne til regnskab. Men det bør ikke være politikernes ansvar, om scanneren på Gentofte Amtssygehus virker eller ej. Det ansvar må ligge hos bestyrelsen for sygehuset, som påtager sig opgaven«, siger Sophie Hæstorp Andersen til Ritzau. DF vil sikre fleksibilitet og statsejede sygehuse Den plan mener Dansk Folkepartis sundhedsordfører og formand for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup, dog kan give problemer. Ifølge Ritzau er hendes største bekymring at hospitalerne kan blive 'fallitboer', hvis de sættes fri som selvejende institutioner ved at staten overtager aktiemajoriteten. I stedet mener hun, at sygehusvæsenet bør overtages helt og holdent af staten for at sikre muligheden for på en mere fleksibel måde at kunne flytte rundet på statsansatte læger. Sygehusreform del af kommunalreform I sin plan fremhæver Sophie Hæstorp Andersens især "klarere spilleregler", hvor politikernes opgave først og fremmest ligger i at bestille sundhedsydelser. Udførelsen af opgaverne må derimod ligge hos de selvstyrende offentlige sygehuse, som for eksempel ejes af tre-fem store regioner, mener hun ifølge Ritzau. Regeringen har nedsat et ekspertudvalg, der undersøger sundhedsvæsnet, hvorefter en kommission skal anbefale en kommunalreform, der kan føre til amternes nedlæggelse. Amter misbilliger forslag Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har analyseret sundhedsreformerne i andre europæiske lande og mener Sophie Hæstorp Andersens forslag går helt i trit med udviklingen i lande som Norge, Sverige og Storbritannien. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bifalder sundhedsordførerens forslag, men det gør amterne ikke, som kalder ideen et "udtryk for en liberal markedsøkonomi, hvor det hele styres af udbud og efterspørgsel - det er ikke et solidarisk sundhedssystem". Venstre arbejder med samme planer Venstre har modtaget Socialdemokratiets udspil med lige så stor glæde som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. »Det er særdeles spændende tanker fra den nye sundhedsordfører. Og jeg hilsner dem velkommen med stor glæde, for tanken om selvejende institutioner er noget, vi seriøst har arbejdet med i flere år i Venstre og er meget positive overfor«, siger Venstres sundhedsordfører, Jørgen Winther, til Ritzau.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her