Regeringen foreslår at bruge 44 millioner kroner på økonomisk støtte til afghanere i Danmark, der ønsker at vende hjem. Pengene skal komme fra besparelser på integration af udlændinge, foreslår integrationsminister Bertel Haarder (V). Integrationsministeren har sendt et aktstykke til Folketingets finansudvalg, hvor han beder om de 44 millioner kroner. En hjemsendelse skal spare udlændingemyndighederne for at behandle et stort antal asylansøgninger, hvoraf formentlig alligevel kun en meget lille del vil kunne få asyl, har Bertel Haarder for nylig forklaret til Politiken. Det er nødvendigt med et særskilt aktstykke, fordi de afghanske asylansøgere ikke er omfattet af den nuværende lov om støtte til hjemsendelse. Penge kommer fra integration Pengene kommer fra den besparelse, der i år hentes på færre udgifter til introduktionsprogrammer til udlændinge. En voksen afghaner vil ifølge forslaget få 18.000 kroner i støtte, et barn 6.000 kroner. Også transporten hjem og transport af to kubikmeter bagage per voksen og en kubikmeter per barn vil blive betalt. Der befinder sig omkring 1.800 afghanske asylansøgere i Danmark. Integrationsministeriet vurderer, at hjemsendelse er aktuelt for omkring 1.300 personer. Ordningen skal i gang hurtigt, hvis folk skal kunne nå hjem og komme i gang inden næste vinter, vurderer ministeriet. På FN's opfordring Det er FN's flygtningeorganisation, UNHCR, der har opfordret regeringen til at yde støtte til de afghanske statsborgere, der frivilligt ønsker at vende hjem. Dansk Flygtningehjælp og Dansk Folkeparti har stillet sig positivt over for ordningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























