Pres på USA om fanger i Cuba

Sverige kræver nu i utvetydige vendinger, at USA fortæller, hvad den svenske fange på den amerikanske Guantanamo-base i Cuba er anklaget for. Samtidig forsøger en delegation fra det danske udenrigsministerium i mere diplomatiske vendinger at stille det samme spørgsmål til USA om den danske fange på basen. Det svenske udenrigsministerium tog tirsdag det usædvanlige - og i diplomatiske kredse kraftige - skridt at kalde den amerikanske ambassadør i Sverige op til en samtale. Her fik ambassadøren besked på at spørge Washington, hvad der skal ske med den svenske fange fremover. Svenskerne ville til Cuba Svenskerne bad også om lov til at sende en delegation til Cuba for at besøge fangen og krævede besked om, hvorvidt han har modtaget breve, som hans far i Sverige har sendt til ham. De svenske myndigheder har en fornemmelse af, at den svenske fange ikke har fået lov til at modtage brevene. Foreløbig har USA ikke svaret på de svenske henvendelser. Ifølge kilder i det svenske udenrigsministerium er det meget begrænset, hvad USA fortæller dem. De ved, at han fysisk har det godt, men får ikke at vide, om amerikanerne fortsat afhører ham - og om hvad. Forsøg på EU-pres Sverige har længe været utilfreds med, at USA har tilbageholdt fangerne i Cuba uden rettergang. Derfor har den svenske udenrigsminister Anna Lindh forsøgt at få flere EU-lande med på en fælles protest over for USA. Der sidder blandt andet også britiske fanger på Guantanamo-basen. »Hidtil har de øvrige EU-lande ikke villet være med til et sådant samarbejde, hvilket vi mener er kedeligt, fordi vi tror, at vi ville være stærkere, hvis vi handlede i fællesskab«, udtalte Anna Lindh onsdag. Henvendelserne til de pågældende EU-lande er sket i uformelle sammenhænge. Det svenske udenrigsministerium ønskede onsdag ikke at oplyse, præcis hvilke EU-lande der var blevet kontaktet. Formandsskab afviser Samtidig afviste det danske udenrigsministerium, der har formandskabet i EU, at have fået en henvendelse. Den svenske udenrigsminister, Anna Lindh, nævnte heller ikke forslaget, da EU's udenrigsministre i sidste uge mødtes i Helsingør. Foreløbig har det danske udenrigsministerium - i modsætning til Sverige - ikke villet kritisere USA. En dansk delegation under ledelse af kontorchef Bent Wigotski fra Udenrigsministeriet er i disse dage i Washington for at mødes med det amerikanske udenrigs- og forsvarsministerium for at diskutere den danske fange. »Vi lægger nu pres på USA, fordi vi også er interesserede i, hvad USA har på ham, og hvor langt man er nået i sagen. Vi ønsker at få afklaret, hvilket terrornetværk man står over for, og hvilken rolle den danske statsborger har spillet i det«, siger viceudenrigsråd Niels Pultz. SF ønsker aktivitet SF's formand, Holger K. Nielsen, kræver en mere aktiv dansk linje som den svenske. »Det danske udenrigsministerium udviser en rystende arrogance over for almindelig retssikkerhedsmæssige principper«, siger han. Derfor vil SF kræve, at udenrigsminister Per Stig Møller (K) kommer med en redegørelse om sagen, som er offentlig tilgængelig. Hidtil har Udenrigsministeriet kun villet informere om sagen i Folketingets Kontroludvalg, som der ikke må refereres fra.