Partileder Poul Nyrup Rasmussen mister nu opbakning fra en af sine mest betydningsfulde støtter i Socialdemokratiet, skriver Berlingske Tidende. Udlændingeordfører Ritt Bjerregaard nedlagde i aftes sin ordførerpost. Hun giver i en stærkt kritisk intern meddelelse Poul Nyrup Rasmussen en stor del af skylden for både valgnederlaget og Socialdemokratiets aktuelle problemer, erfarer Berlingske Tidende. Dermed står Poul Nyrup Rasmussen stærkt svækket som Socialdemokratiets leder kun en uge før partiets vigtige kongres. Strid om udlændingepolitik Det var Poul Nyrup Rasmussens manglende opbakning til Ritt Bjerregaards opgør med Karen Jespersen om udlændingepolitikken tidligere på ugen, der tilsyneladende fik bægeret til at flyde over for Ritt Bjerregaard. »Med dine uklare meldinger og manglende opbakning til den fastlagte politik modarbejder du endnu engang bestræbelserne på at samle partiet, og det ønsker jeg ikke at medvirke til«, hedder det i Ritt Bjerregaards mail til Nyrup, erfarer Berlingske Tidende. Nyrup: En overreaktion Socialdemokratiets formand, Poul Nyrup Rasmussen, mener, at Ritt Bjerregaards beslutning er en overreaktion »Alle kan jo se, at flygtninge-indvandrerdebatten er vanskelig for Socialdemokratiet. Andre partier kan meget let komme med firkantede paroler, som reelt ikke løser nogen problemer. Jeg synes, vi med det seneste oplæg fra integrationsudvalget havde et godt grundlag. Derfor kan jeg slet ikke forstå Ritts reaktion«, siger Poul Nyrup Rasmussen til Ekstra Bladet. S-formanden siger til Ritzau, at han stadig regner med, at Socialdemokratiet på kongressen i Aalborg i midten af september kan nå frem til den fornødne samling om udlændingepolitikken.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























