På blot fire år er antallet af alvorlige ulykker på institutionslegepladser mere end fordoblet. De fleste voldsomme ulykker sker på legepladser i forbindelse med institutioner. For legepladser i forbindelse med pasningsinstitutioner er antallet af ulykker steget med 53 procent. For alle legepladser i landet er stigningen i samme periode på 32 procent. Det betyder, at 16.233 børn i 2001 blev kørt på skadestuen som følge af en ulykke på en legeplads. Det svarer til 44 børn om dagen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Det viser en ny opgørelse af legepladsulykker, som Center for Ulykkesforskning under Statens Institut for Folkesundhed netop har foretaget. Den store stigning i antallet af alvorlige legepladsulykker i børneinstitutioner kan ikke forklares af en tilsvarende stigning i antallet af institutionsbørn.
Flere ulykker på legepladser
Lyt til artiklen