Børnene i Aalborg fik i dag endnu en fridag fra deres daginstitutioner, skolefritidsordninger og fritidscentre. 2000 pædagoger, medhjælpere og en del lærere strejker nemlig fortsat i protest mod kommunens planlagte nedskæringer næste år. De strejkende pædagoger har netop besluttet at fortsætte strejken i morgen. Et enigt socialudvalg i Aalborg har besluttet af støtte kommunens planlagte nedskæringer næste år. Det vil betyde lukning af ni børnehaver og tre fritidscentre samt nedlæggelse af et antal stillinger. Desuden skal der indskrives flere børn i børnehaven og forældrebetalingen skal forhøjes med elleve procent. Kommunens udspil har vakt så stor vrede, at det endnu ikke er klart, hvornår strejken bliver ophævet. På et møde torsdag eftermiddag blev det besluttet af fortsætte strejken fredag. »Besparelserne skærer helt ind til benet. Smertegrænsen er nået, og folk vil ikke finde sig i det mere. Hvis disse besparelser gennemføres, får det alvorlige konsekvenser for børnene på så mange forskellige områder. Lukning af fritidscentrene vil betyde, at flere unge vil hænge rundt på gaderne, og med flere børn i institutionen vil der blive mindre tid og plads til de svage børn«, siger talsmand for de strejkende, Per Rishøj, til Ritzau. Lærernes og pædagogernes faglige organisationer er gået sammen om at lave et udspil til kommunen, som skal undgå de varslede besparelser. De to fagforeninger foreslår blandt andet, at kommunen sætter skatten op med 20 kroner ugentligt per skatteborger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























