SF ønsker forklaring på Foghs udrensning

SF's formand vil have statsministeren til at forklare, hvem de såkaldte 68'ere er, i Folketinget. Holger K. Nielsen er oprørt, efter at Anders Fogh Rasmussen (V) har indrømmet, at regeringens opgør med råd og nævn også var et opgør med for regeringen ubekvemme holdninger. »Han skal forklare i Folketinget, hvad det er, han mener. Han er nødt til at fortælle, hvem han tænker på. Han siger de er 68'ere, men hvem pokker er det? siger Holger K. Nielsen til Ritzau. SF's formand mener, at opgøret med 'smagsdommeriet' kan være første skridt i en udvikling med 'berufsverbot'. Det vil sige, at kritikere af den borgerlige regering ikke vil kunne få offentlige job. Fogh afviser Statsministeren afviser imidlertid kritikken fra oppositionen med, at råd og nævn blev skåret væk "under en bred front" og uden hensyn til deres politiske farve. »Nej, for det har jeg slet ikke noget overblik over og er ikke gået særlig meget op i. Det er økonomiske og praktiske betragtninger, der har ligget bag nedlæggelse og sammenlægning af råd, nævn og institutioner«, siger Anders Fogh Rasmussen. 'Uliberal handlemåde' Den radikale partileder, Marianne Jelved, finder handlemåden meget uliberal: »Det ligner det, vi kritiserer andre lande for«. Også Socialdemokratiet er utilfreds: »Nu indrømmer statsministeren, at Venstres opgør med smagsdommere i virkeligheden handlede om, at eksperterne ikke sagde det, som Venstre gerne ville høre. Det er meget kedeligt på demokratiets vegne, at en statsminister har en sådan holdning«, siger Socialdemokratiets miljøordfører, Pernille Blach Hansen, til Berlingske Tidende. Ubekvem kritik af borgerlige Det politiske postyr har rejst sig, efter at statsminister Anders Fogh Rasmussen i et interview med Berlingske Tidende i dag erkendte, at regeringens nedbarbering af offentlige råd og nævn ikke kun handlede om at spare penge. Man ønskede også at slippe af med offentligt ansatte eksperter med for regeringen ubekvemme holdninger, bekræfter statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) overfor avisen. I interviewet forklarer Anders Fogh Rasmussen, at han og andre borgerlige politikere havde lagt mærke til, at eksperterne altid var kritiske over for de borgerlige. »Vi som borgerlige politikere kunne konstatere en påfaldende tendens til, at udsagn fra eksperter i råd, nævn og institutioner var udtryk for 68-tænkning og systematisk var kritisk over for os«, siger Anders Fogh Rasmussen til avisen. Han undrer sig over, hvorfor en gruppe eksperter altid havde andre holdninger end den nuværende regering. »Det er da ikke en hemmelighed, at denne gruppe af eksperter altid støttede venstrefløjen og altid var i opposition til os, og det var mærkværdigt at opleve«, siger Anders Fogh Rasmussen. Flertal for Foghs linje Sandsynligvis vil dog hverken udtalelser eller en eventuel forespørgselsdebat i Folketinget føre kursændringer med sig. Regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er enig i Foghs linje og opgøret med de såkaldte smagsdommere, som partiet også sikrede flertal med sine stemmer. DF's næstformand, Peter Skaarup, siger til Ritzau, at Dansk Folkepartis hovedmål var at rydde op for på den måde at skaffe penge til blandt andet at afkorte ventelisterne på sygehusene. Men partiet benyttede også lejligheden til at skride ind mod råd og nævn, der efter partiets mening udtalte sig subjektivt. »De råd og nævn, som får penge fra staten, skal være neutrale. Menneskerettighedscentret var imod enhver stramning af udlændingeloven og udtalte sig hele tiden på en måde, så de lige så godt kunne melde sig ind i Det Radikale Venstre. De opførte sig som en interesseorganisation. Det må de godt, men så må de selv skaffe sig finansiering«, siger Peter Skaarup til Ritzau. Flertal eller ej: Holger K. Nielsen finder åben debat nyttig: »De kan bruge det flertal, de har. Men det er interessant, at Fogh vil bruge flertalsdiktatur til at undertrykke anderledes tænkende«, siger han til Ritzau.