Børn af indvandrere og flygtninge får fremover i hovedparten af landets kommuner ikke længere tilbud om undervisning i deres families modersmål. 204 ud af landets 271 kommuner har besluttet at sløjfe tilbuddet, efter regeringen har fjernet statstilskud og kravet om obligatorisk modersmålsundervisning. Kun hver syvende kommune har tilbuddet Det viser Politikens Kommunerundspørge til alle landets borgmestre. Kun 40 kommuner fortsætter undervisningen i modersmål af tosprogede børn for egen, kommunal regning. »Det er sørgeligt at skære det bort. Vi har ikke pengene, og når regeringen har besluttet sig for at fjerne behovet, følger vi trop«, siger Rødovres borgmester Erik Nielsen (S), der også er formand for kommunerne på den københavnske vestegn. Selv om koncentrationen af tosprogede på de kanter er stor, har kun fem ud af 18 kommuner stadig modersmålsundervisning på skemaet. Professor beklager udviklingen Professor Anne Holmen på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) beklager udviklingen, men glæder sig dog over, at landets to største kommuner, København og Århus, har besluttet af fortsætte. »Det viser, at kommuner med lang erfaring i at uddanne og integrere unge med fremmed baggrund anerkender modersmålsundervisningen som et vigtigt instrument i den proces. Alle de kommuner, som nu sparer undervisningen væk, kommer til at ombestemme sig, når vi om kort tid får brug for at uddanne alle unge. Så kommer modersmålsundervisningen på skemaet igen«, forudser Anne Holmen. Søllerød er blandt de kommuner, der har valgt at bevare undervisningen. Konkrete vurderinger i Søllerød Venstre-borgmester Erik Fabrin har ingen problemer med at trodse partilinjen og opretholde tilbuddet til sine - få - tosprogede børn. »Vi gør det ikke så meget af hensyn til undervisningen i skolens andre fag, men vurderer konkret i hvert tilfælde, om modermålsundervisning kan have en betydning i et samlet integrationsforløb. Og det sker ikke så sjældent«, siger han.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























