Beredskabschef indrømmer fejl efter dødsulykke

Lyt til artiklen

Oven på ulykken onsdag, hvor tre frivillige brandmænd mistede livet under en øvelse i Jerup ved Kragskovhede, indrømmer beredskabschefen i Frederikshavn nu, at det formentlig var forkert at lave en sådan øvelse i en træbygning. »Hvis det havde været i dag, ville vi ikke have brugt en sådan bygning, som vi gjorde«, siger beredskabschef Hans Jørgen Pedersen til TV2 Nyhederne torsdag. Brandfolk til afhøring Som øvelsesleder og den ansvarlige for øvelsen skal han nu sammen med de øvrige involverede brandfolk afhøres af Frederikshavn Politi. Afhøringerne begynder mandag. Beredskabsstyrelsen godkender i et notat til Justitsministeriet reglerne for, hvordan en brandøvelse skal foregå. I de sikkerhedsregler, der foreligger i dag, er der ikke regler om, at man ikke må bruge træhuse eller andre lokale objekter til øvelser. Men ifølge reglerne anbefales det, at øvelserne foregår i særlige betonhuse med indbyggede flugtveje. Styrelse: Sikkerhedsregler brudt I notatet hedder det, at en ulykke som onsdagens i Nordjylland, hvor tre brandmænd omkom, ikke kunne ske, medmindre sikkerhedsreglerne er blevet brudt. »Jeg mener, at der med de præcise sikkerhedsregler, der findes i dag, er taget højde for ulykker. Man må have fortolket sikkerhedsrisikoen og muligheden for brandudbredelse forkert i forbindelse med øvelsen. Der må være sket noget helt uforudset«, siger kolonnechef Torben Frederiksen, der er souschef i Beredskabsstyrelsens uddannelseskontor og står bag notatet, til Ritzau. »Hvis man har overholdt sikkerhedsreglerne, så burde sådan en ulykke ikke kunne ske - ikke under en øvelse«, siger kolonnechefen til Ritzau. Kender ikke detaljerne Torben Frederiksen understreger over for Ritzau, at han ikke kender detaljerne i oplægget til øvelsen og derfor ikke har grundlag for at vurdere, om der er begået fejl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her