Uheld skærper krav om lodspligt

Der var ingen lods om bord, på trods af at søfartsorganisationen IMO har skærpet anbefalingerne om lodsbrug i Øresund til skibe, der stikker mere end syv meter. 'San Mariner' stikker over 11 meter. - Foto: Martin Zakora
Der var ingen lods om bord, på trods af at søfartsorganisationen IMO har skærpet anbefalingerne om lodsbrug i Øresund til skibe, der stikker mere end syv meter. 'San Mariner' stikker over 11 meter. - Foto: Martin Zakora
Lyt til artiklen

Danmark slap med skrækken, da det cypriotiske tankskib 'San Mariner' med 28.000 liter jetfuel i lasten satte sig fast på skæret små seks kilometer ud for Taarbæk nord for København natten til onsdag. Endnu er den officielle rapport fra opklaringsenheden under Søfartsstyrelsen ikke færdig, og dermed er det endnu uvist, hvorfor den østeuropæiske besætning sejlede uden for sejlraden og på skæret. Ingen lods Men et er sikkert. Der var ingen lods om bord, på trods af at den internationale søfartsorganisation IMO har skærpet anbefalingerne om lodsbrug i Øresund til skibe, der stikker mere end syv meter. 'San Mariner' stikker en anelse over 11 meter. Det har nu fået Dansk Navigatørforening på banen. Kræver lodspligt De vil have indført lodspligt i både Øresund og Storebælt til skibe af en vis størrelse for at undgå ulykker som den seneste, der kunne have udviklet sig til danmarkshistoriens største olieudslip, hvis det dobbeltskrogede skib var sprunget læk. »Selvfølgelig bør der være lodspligt i dansk farvand, da det er uhyre vanskeligt at navigere igennem. Konsekvensen af disse grundstød er foruroligende for både mennesker og miljø«, siger formanden for Dansk Navigatørforening, Jens Fage-Pedersen. Forældede regler Han henviser til, at de internationale regler om sejlads i Øresund og Storebælt er helt tilbage fra sundtoldens ophævelse i 1857 og dermed forældede. »Vi har i en længere årrække kæmpet internationalt for at få indført netop lodspligt i dansk farvand«, siger direktør i Søfartsstyrelsen Jørgen Hammer Hansen og fortsætter: »Men internationalt er der ikke opbakning til sådan et forslag - selv nogle af vores nærmeste naboer er imod. Og ifølge almindelig international havret har de faktisk lov til at sejle gennem vores farvand, så længe der ikke sker noget, og det kan vi desværre ikke ændre på«. 'San Mariner', der skulle losse olien i Københavns Havn, valgte at overhøre IMO's anbefalinger om lods i Øresund. Dermed sparede man lodsprisen på 8.200 kroner.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her