S-rosen relanceres - i to nuancer

Lyt til artiklen

Når socialdemokraterne i overmorgen strømmer ud af Aalborg Kongres- og Kulturcenter vil de utvivlsomt stadig have Poul Nyrup Rasmussen som formand. Til gengæld vil de alle sammen bære en ny »designmanual« for det gamle arbejderparti under armen. I manualen kan de læse om det friske ansigt, som skal pynte partiet under den forventede sejrsmarch tilbage mod regeringskontorerne på Slotsholmen. Navnet ændres - i hvert fald i de fleste sammenhænge - fra 'Socialdemokratiet' til 'Socialdemokraterne'. Den gode gamle røde rose afskaffes ikke som symbol - hvilket partiformand Nyrup ellers havde lagt op til - men den moderniseres og springer på kongressen ud som en stilkløs vækst i to røde nuancer. Ellers er det småt med iøjnefaldende nyskabelser i det fornyelsesprogram, som partiets hovedbestyrelse i aften ventes at velsigne. De mest opsigtsvækkende punkter i et stærkt kritiseret udspil, som Nyrup og et konsulentfirma præsenterede for en måneds tid siden, er enten ændret eller omskrevet i mere fredsommelige vendinger. Elitestyrke Det gælder først og fremmest Nyrups plan om at etablere en særlig socialdemokratisk elitestyrke bestående af 30 begejstrede, sprogkyndige og økonomisk begavede 'moderne typer'. Disse spydspidser skulle findes gennem annoncering og vise fremtidens socialdemokrater vejen til 'de nye virkeligheder'. Denne opgave skal i stedet løses af personer, der allerede er medlemmer af partiet. Der skal, som det hedder, »igangsættes bedre uddannelse af tillidsfolk«. Socialdemokraternes organisatoriske fornyelse er skrevet sammen i syv punkter. Ud over det med tillidsfolkene drejer det sig om:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her