Efterskoler på skrump

Lyt til artiklen

Tilgangen til 10. klasserne på landets efterskoler skal begrænses. Det slog undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) og Venstres uddannelsesudvalg torsdag fast til et debatmøde om efterskolernes fremtid på Vesterlund Ungdomsskole i Give ved Vejle. 10. klasse er kun for dem, der har særlige behov og som endnu ikke er klar til ungdomsskolerne. 'Selvvalgt dannelsesprojekt' Efterskolen skal ikke bare være en fortsættelse af folkeskolen, men et selvvalgt dannelsesprojekt, gjorde undervisningsministeren det klart over for de mere end 400 fremmødte forældre, lærere og bestyrelsesmedlemmer fra efterskolemiljøet. Derfor skal efterskolerne indstille sig på ændrede vilkår i fremtiden. Mødet kommer efter en hed sommerdebat med efterskoler i oprør over udmeldinger fra Ulla Tørnæs om, at unge langt hurtigere skal i gang med en ungdomsuddannelse. Livlig debat Efterskolefolket, hvoraf en stor del er erklærede venstrefolk, havde svært ved at følge Venstres politik. Debatten efter undervisningsministerens indlæg på mødet torsdag aften blev da også livlig med rækkevis af modsvar, der alle som en forkastede Venstres planer om at begrænse »efterskoleformens succes«. De fremhævede, at det frie valg, som efterskolerne er et skoleeksempel på, netop er Venstres politik. Og at det på en efterskole ikke blot handler om at blive til noget, men også til nogen. Ingen konkrete forslag Ved 21-tiden torsdag aften havde Venstre på debatmødet endnu ikke fremlagt konkrete forslag til, hvordan begrænsningen i tilgangen skulle ske, eller hvordan den mere målrettede undervisning, som Venstre også gerne så indført, skulle udforme sig. Tørnæs understregede, at udviklingen af en ny efterskoleform kommer til at ske i tæt samarbejde med efterskolerne. Foreløbigt venter partiet på konklusionerne af Undervisningsministeriets evaluering af 10. klasserne, som ventes færdig til foråret.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her