Næsten halvdelen af de socialdemokratiske vælgere mener, at S-formand Poul Nyrup Rasmussen bør gå af inden næste valg. Men den vaklende opbakning til Nyrup smitter ikke af på tilslutningen til partiet, som i en ny Vilstrup-analyse står til at få 30,7 procent af stemmerne. Blandt de vælgere, som vil stemme på S, siger 43 pct., at partiet bør vælge en anden formand inden næste valg. Andre 42 pct. svarer nej til spørgsmålet, og 15 pct. er i tvivl. Vælgerne er spurgt i løbet af den seneste uges tid. Og flere vælgere ønsker Nyrups afgang i dagene efter Ritt Bjerregaards beslutning om at gå som udlændingeordfører. »Jeg er ikke overrasket. Det er naivt at tro, at uroen ikke påvirker holdningen til Nyrup«, siger næstformand i S-gruppen Jan Petersen. »Men jeg er glad for, at vi kan holde kongres med udsigt til igen at blive Danmarks største parti«. Venstre tilbage Vilstrup-analysen spår Venstre tilbagegang til 28,5 pct. mod 31,2 ved valget. Blandt de S-vælgere, der gerne vil af med Nyrup, peger de fleste på Frank Jensen som ny formand. I forhold til tidligere målinger er der stigende opbakning til Frank Jensen, der selv betegner målingen som »smigrende«. »Men Poul Nyrup er vores formand, og jeg vil ikke bidrage til at skabe tumult eller tvivl om det«, siger Frank Jensen, der dog mener, at målingen rummer et budskab til Nyrup. »Jeg mener fortsat, at Nyrup bør forankre fornyelsen bredere. Det er selvfølgelig ikke tilfredsstillende for mig, at personfornyelsen blev oplevet som et forsøg på at komme uden om mig«. Nyrup møder baglandet Lørdag skal Poul Nyrup Rasmussen på S-kongressen i Aalborg møde sit bagland for første gang siden det katastrofale valgnederlag i november og efter lidt over en måned med uro og fløjkrig. Nyrup slipper ikke for kampvalg til posterne i den nye partiledelse. Den 45-årige LO-sekretær Klaus Krogsbæk fra Århus besluttede fredag at stille op som modkandidat til Nyrups kandidat til posten som partisekretær, Jens Christiansen, der har størst opbakning i hovedbestyrelsen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce