Stadig flere unge anbringes på lukkede afdelinger, selv om ingen ved, om frihedsberøvelsen har en positiv effekt. Antallet af anbringelser er steget fra 350 i år 2000 til 690 sidste år, skriver Berlingske Søndag. Selv om det sidste år kostede samfundet cirka 130 millioner kroner at spærre kriminelle børn og unge inde på lukkede afdelinger, så aner myndighederne ikke, om frihedsberøvelsen og den socialpædagogiske indsats virker efter hensigten. Siden den nye ungdomssanktion trådte i kraft 1. juli 2001, er omkring 50 unge blevet idømt sanktionen, oplyser Justitsministeriet. Langt de fleste unge på sikrede afdelinger sidder der i såkaldt varetægtssurrogat, der erstatter en almindelig varetægtsfængsling. Men den ny ungdomssanktion er nu en af de hyppigste årsager til anbringelse på en lukket afdeling. Alligevel medgiver forskningschef Britta Kyvsgaard, Justitsministeriet, at forskerne ikke i dag ved, om den behandling, de unge får på ungdomssanktionen, hjælper.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Nøgleopgørene i Senatet
Debatindlæg af David Mathias Klausen
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
