BBR-registre bringes ajour

Lyt til artiklen

Erhvervs- og Boligstyrelsen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening om øget offentlig kontrol af samtlige landets boliger med det formål at få bragt orden i de misligholdte BBR-registre i kommunerne, erfarer Jyllands-Posten. Selv om oplysningerne i registrene er krumtappen i beregning af både skatter, forbrugsafgifter og en række sociale tilskud, har kommunerne i mange år forsømt at kontrollere tallene. Koster mange millioner Den manglende ajourføring skønnes at koste de offentlige kasser indtægter på mange hundrede millioner kroner, også fordi masser af oplysningerne er forældede og langt fra stemmer overens med virkeligheden. Typisk er det ofte ikke registreret, hvis en boligejer har udnyttet en loftsetage til bolig, eller hvis der er udvidet med udestuer. Derfor skønnes det, at mange boligejere betaler for lidt i ejendomsskatter. Realkreditinstitutter skal hjælpe Ifølge aftalen skal realkreditinstitutter, bygningssagkyndige og forsyningsselskaber i fremtiden være det offentliges forlængede arm for at få opdateret BBR-registrene så hurtigt som muligt. Det bliver en betingelse for at opnå realkreditlån, at boligejere som en betingelse for at få realkreditlån skriver under på, at BBR-oplysningerne på deres huse er korrekte.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her