Mere end 1.000 lejligheder i københavnsområdet er optaget af forretningsfolk, ambassadeansatte og andre, der har behov for en bolig nogle måneder. Det nye fænomen - hotellejligheder - har sneget sig ind på det københavnske boligmarked siden midten af 1990'erne. »Fidusen er, at lejlighederne bliver lejet ud som erhvervslejemål, og huslejen på den måde kan skrues op. Det er billigere for firmaet at leje en lejlighed end at have en medarbejder boende på rigtigt hotel. Problemet er, at beboerne ikke betaler skat i kommunen«, siger sekretariatschef Claus Højte fra Lejernes Landsorganisation (LLO) i Hovedstaden. Går glip af en kvart mia. Lejeroganisationen har regnet ud, at København går glip af et skattegrundlag på 263 millioner kroner på grund af hotellejlighederne, hvilket svarer til skat på 70 millioner kroner. De indbringende hotellejligheder, der ofte er på 50 til 60 kvadratmeter, breder sig, samtidig med at boligmanglen vokser i København: »De bliver så lejet ud til fimaer som A.P. Møller, men også til offentlige myndigheder som forsvaret. Beboeren kan for eksempel være en it-ekspert, der skal arbejde et halvt år på et projekt i København«, siger Claus Højte. SF er rystet Socialborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) er rystet: »Vi bruger hvert år millioner af kroner på at indkvartere husvilde på hotel, samtidig med at gode lejligheder bliver forvandlet til hotellejligheder. Det må stoppes«, siger han. Der findes ingen officielle statistikker over antallet af hotellejligheder, men Claus Højte har forsøgt at kortlægge omfanget i hovedstaden. Der er mindst 500 lejligheder, der lejes ud som hotellejligheder alene i København. 187 lejligheder alene hos Q-management Et firma, Q-management, udlejer for eksempel 187 hotellejligheder i Københavns Kommune, fastslår LLO i Hovedstaden. Andre 500 lejligheder på Frederiksberg er ifølge LLO omdannet til hotellejligheder. Derudover findes et antal hotellejligheder i Gentofte. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Q-managements direktør, Kim Bøttger.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























