60.000 kursister på voksenuddannelsescentrene blokerede i går dørene til skolerne i protest mod brugerbetaling. Nu ser det ud til, at kursisterne får hjælp fra amterne, som er bekymrede over brugerbetaling for de svage grupper. I fremtiden skal folk helt uden uddannelse betale op til 900 kroner for at få undervisning i kernefag som dansk og matematik på 9. og 10. klassesniveau. Sådan hedder det i en ny økonomisk aftale mellem amterne og regeringen, som onsdag fik 60.000 kursister fra voksenuddannelsescentrene (VUC) til at blokere dørene til skolerne. Amter bekymret over aftale Nu ser det ud til, at kursisterne får hjælp fra amterne, som er bekymrede over aftalen. »Vi så gerne, at folk helt uden en uddannelse blev friholdt fra at betale de store gebyrer. Vi frygter, at de får sværere ved at komme i gang, og vi har altså meget brug for dem - specielt her i Vestjylland, hvor uddannelsesniveauet i forvejen er meget lavt«, siger Venstres Knud Munk Nielsen, som er næstformand i amternes Uddannelses- og Kulturudvalg og amtsborgmester i Ringkøbing Amt. Forslag til regeringen Amterne er nu på vej med et forslag til regeringen, hvor brugerbetalingen skal gøres mere målrettet. »Vi har de seneste år set en markant stigning af ældre, som tager disse enkeltfag mest for sjov. Og de må altså selv betale. Men det skal ikke gå ud over de mest kortuddannede, som ønsker at komme videre«, siger Knud Munk Nielsen. Også hf. kursister skal betale gebyrer på op til 900 kroner for hvert fag »I realiteten betyder forslaget, at de svageste i samfundet ikke får mulighed for at uddanne sig. Det er absurd«, siger formanden for Landssammenslutningen af Kursusstuderende, Rune Frederiksen. V: Op til amterne selv Amternes forslag preller helt af på Venstres uddannelsespolitiske ordfører Gitte Lillelund-Bech. »Det er fuldstændig op til amterne, om de vil friholde lige præcis denne gruppe for at betale mere i gebyr«, siger hun.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lawand Hiwa Namo
Debatindlæg af Lise Coermann Mathiesen og Rune Baastrup




























