Advarsel mod tvungne læseplaner i folkeskolen

Lyt til artiklen

De konservative får uhyre svært ved at gennemføre partiets og dermed regeringens mærkesag om juridisk bindende læseplaner for landets folkeskoler. Planerne undsiges af en række oppositionspartier, og samtidig advarer både Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Lærerforening direkte mod at lovgive detaljeret om undervisningens indhold. Frihed på spil »Folkeskolens metodefrihed er umistelig, så den skal man passe på ikke at detailstyre centralt. Dermed kvæler man megen god kreativitet og visionær pædagogik hos lærerne«, siger borgmester Bjørn Dahl (V), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg. Han ønsker ikke at kommentere de aktuelle forhandlinger, hvor undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) har gevaldige problemer med at få enderne til at nå sammen i et bredt forlig. Efter fredagens møde i Undervisningsministeriet kvitterede oppositionen dog for bevægelse fra ministerens side på flere områder, men netop den konservative mærkesag om bindende læseplaner er uacceptabel for både SF, Kristeligt Folkeparti og de radikale, mens Socialdemokratiet ikke føler noget særligt for sagen. Undervisningsministeriet har i et notat fra denne uge beskrevet, hvilke emner de bindende læseplaner vil pålægge kommunerne at få ind i faget dansk for tredje klasse. Det drejer sig om:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her