Der bliver stadig flere dygtige og svage elever i gymnasiet, mens antallet af elever i mellemgruppen er faldende. Det konkluderer Undervisningsministeriets Nyhedsbrev på baggrund af en undersøgelse af karaktererne ved eksamen i skriftligt dansk i årene 1995-2001. I denne periode fik 16 pct. flere elever en karakter, der lå mellem 0 og 6, mens antallet af karakterer på mellem 10 og 13 steg med knap 9 pct. Samme billede viser sig i de øvrige danskkarakterer, og i løbet af få dage venter ministeriet at være færdig med en undersøgelse af karaktererne i matematik og engelsk. Det ventes, at disse tal vil give et tilsvarende billede af udviklingen. Søren Peter Hansen, formand for Dansklærerforeningen, nikker genkendende til tendensen, og han konstaterer, at den er med til at give gymnasielærerne vanskelige arbejdsvilkår. »Differentiering og komplekse undervisningsprogrammer er nødvendige for at kunne ramme alle elever med udfordringer, der samtidig heller ikke er for svære«, siger Søren Peter Hansen. »Og da ressourcerne sjældent er til det, bliver resultatet, at eleverne gennemsnitligt får mindre 'læretid'«, anfører dansklærernes formand. Ifølge Søren Peter Hansen skyldes den øgede polarisering, at det almene gymnasium skal optage stadig flere elever, nu hvor der ikke længere foretages nogen vurdering af den enkeltes kvalifikationer. Studievejleder Jette Hannibal fra Nørre Gymnasium siger til Nyhedsbrevet, at også arbejdsmoralen i gymnasiet må tage sin del af skylden for problemet. »En hel del unge vælger gymnasiet, fordi de ved, at man har det godt socialt. De kommer ikke så meget på grund af undervisningen, men for de mange fester og det sociale liv. Derfor føler de sig ikke specielt forpligtet på det faglige arbejde«, siger Jette Hannibal. .
Det går op og ned for gymnasieeleverne i dansk
Lyt til artiklen
