Færre timer til eleverne. Færre timer til tolærerordningen. Så skærer vi kraftigt ned på specialundervisning og modersmålsundervisning. Og holder igen med vikardækning, lejrskoler, efteruddannelse og forældresamarbejde. Budskabet er skidt. Men timingen god. Onsdag mødes over 300 lærere og studerende til DLF's årlige kongres i Aalborg Kongres og Kultur Center. Skulle de løbe tør for emner, så kan undersøgelsen nok give anledning til rynkede bryn og diskussioner. I hvert fald er den afgående formand, Anni Herfort Andersen, ikke i tvivl om, at udviklingen i folkeskolen går den gale vej. Hun mener, at regeringen er i gang med at »udhule folkeskolen« og slutter sin karriere som formand af med en ordentlig røffel. »Det er at føje spot til skade, når regeringens sparekrav til kommunerne betyder, at de både vil spare på timerne og på de ordninger, der hjælper de bogligt svage, de urolige og de tosprogede elever. Det er jo i direkte modstrid med regeringens ønske om at styrke fagligheden og bryde den sociale arv. Jeg kan kun tolke det som pæne ord ved festlige lejligheder«, siger Anni Herfort Andersen. Udvalgsformand mener ikke det er en væsentlig forringelse Formanden for Børne- og Kulturudvalget i Kommunernes Landsforening, Bjørn Dahl (V), benægter ikke, at besparelserne er en realitet. Men »det er skudt over målet« at tale om en væsentlig forringelse af folkeskolen, mener han. »Det er klart, at skattestoppet tvinger mange kommuner til at skrue ned for blusset, men så længe de holder sig til mindstekravene i loven, er det helt legalt, synes jeg. Vi kan ikke friholde folkeskolen for besparelser, når der også skal skæres ned på børnepasningen og de ældre«, siger Bjørn Dahl, som især gerne vil spare på specialundervisningen. Danmarks Lærerforenings undersøgelse er foretaget således, at de lokale lærerkredse er blevet bedt om at vurdere, hvordan serviceniveauet i folkeskolen vil udvikle sig næste år på baggrund af Økonomiudvalgets udspil eller 1.-behandlingen af næste års budgetter. Undersøgelsen er »desværre meget realistisk«, fastslår Anni Herfort Andersen. Der er dog enkelte lyspunkter. 31 procent af kommunerne vil bruge flere penge på vedligeholdelse af skolebygninger og 11 procent vil spendere it-udstyr til skolerne.