Mens regeringen holder lav profil, melder forsvarsordfører Helge Adam Møller (K) nu klart ud med fuld opbakning til den hårde amerikanske kurs mod Irak. Truslen om krig er både fair og politisk rigtig. Og et amerikansk angreb mod Irak kan meget vel være den eneste farbare vej - også selv om der ikke kan opnås enighed om det i FN's sikkerhedsråd, mener Helge Adam Møller, der er formand for Folketingets Forsvarsudvalg. Opbakning til amerikansk enegang USA's udenrigsminister, Colin Powell, afviste i går, at FN's våbeninspektører kan vende tilbage til Irak, uden at der foreligger en ny og skarp resolution fra FN. Den hårde amerikanske kurs affødte hård kritik fra venstrefløjen herhjemme, men Helge Adam Møller betegner linjen, som også Storbritanniens premierminister Tony Blair står for, som den eneste vej. Og hvis der ikke kan opnås enighed i Sikkerhedsrådet? »Så har jeg fuld forståelse for, hvis Amerika sætter sig i spidsen for de lande, som siger: »Her er en mand, der har brudt alle de resolutioner, vi har vedtaget, og som ikke har vist nogen som helst vilje til at opfylde dem. Af hensyn til verdensfreden er det derfor det mindste onde at stoppe ham«, siger Helge Adam Møller. Fogh og Møller tavs om regerings linje Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil ikke komme med noget bud på regeringens linje i tilfælde af uenighed mellem de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd. »Vi skal først vide, hvad Sikkerhedsrådet konkluderer, når våbeninspektørerne er kommet tilbage, og hvad Sikkerhedsrådet i givet fald måtte bede hvem om«, siger Per Stig Møller. Lykketoft opfordrer til besindighed I et debatindlæg i Politiken i dag opfordrer tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft (S) det danske EU-formandskab til at samle EU om en fælles holdning, hvor FN placeres centralt. Samtidig efterlyser han besindighed hos amerikanerne.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























