Skolen skal gøre mere for svage børn

Folkeskolen skal spille en langt mere aktiv rolle i indsatsen for at hjælpe udsatte børn med at bryde den negative sociale arv, og samarbejdet mellem skole og sociale myndigheder skal styrkes. Samtidig vil regeringen forhandle med kommunerne om at sikre, at alle kommuner får en handlingsplan for deres indsats for svage børn. Det er et af de elementer, der er opnået enighed om mellem regeringen, Socialdemokratiet, SF og de radikale i forhandlingerne om en justering af folkeskoleloven. God stemning Forhandlingerne fortsatte hos undervisningsminister Ulla Tørnæs fredag, og stemningen betegnedes som god af flere forhandlere. Selv om der fortsat ikke er enighed om de vanskeligste knaster. »Jeg tror på et bredt forlig, og jeg oplever, at vi nærmer os hinanden på alle punkter«, sagde Venstres uddannelsesordfører Gitte Lillelund Bech i en pause i aftes. »Vi har ikke travlt. Man skal huske, at folkeskolen er et emne, som alle har en mening om, og jeg vil hellere bruge den tid, det tager at få et godt og bredt forlig«. Fåmælte forhandlere Ministeren og forhandlerne fra oppositionen var meget fåmælte fredag aften. Det er et tegn på, at forhandlingerne er inde i en afgørende fase. I de seneste udkast til aftaletekst er der indføjet et særligt afsnit om indsatsen for at bryde negativ social arv. Her fremgår det bl.a., at der vil blive taget en række initiativer rettet mod svage børn og unge i forbindelse med udviklingsprogrammet 'Folkeskolen 2007'. Indsats mod mobning Også indsatsen mod mobning skal styrkes, og alle skoler vil få indskærpet ledelsens forpligtelse til at undgå mobning. De to alvorligste knaster er stadig spørgsmålet om, hvordan og hvor længe eleverne kan deles op i hold fra 1. til 7. klasse, og spørgsmålet om bindende læseplaner. Det kompromisforslag, der blev drøftet fredag, går ud på at erstatte tanken om at gøre de nu vejledende læseplaner bindende for kommunerne - som K kræver - med centralt fastsatte mål for, hvad eleverne skal kunne efter hvert skoleår.