Skatteminister vil stramme love op

Lyt til artiklen

Skatteminister Svend Erik Hovmand (V) vil indføre ny praksis for at gøre skattelovgivningen bedre. Fremover skal lovene afprøves i det virkelige liv. Det sker efter barsk kritik fra både private og offentlige skatterevisorer. »Alle nye forslag skal testes inden de vedtages. Gælder det erhvervslove skal lovforslagene sendes ud til de erhvervsvirksomheder lovene omfatter«, forklarer skatteministeren til Radioavisen. Svend Erik Hovmand vil også undersøge, om gammel skattelovgivning kan forenkles. Desuden skal borgerne kunne få såkaldt bindende forhåndsbesked. Det betyder, at borgerne vil kunnehenvende sig til den kommunale skatteforvaltning og på forhånd få besked om de skattemæssige konsekvenser af en ændring, inden den er endeligt foretaget. Sjælden kritik af skattelove Skatteministeriets nye lovforslag er ved at blive udarbejdet, meddeler Svend Erik Hovmand, og det falder tilsyneladende på en knastør plet. I hvert fald kritiserer registrerede revisorer (FRR) og skattevæsenets egne skatterevisorer i hidtil uset fællesskab skattelovgivningens kvalitet i Jyllands-Postens udgave i dag. Skatterevisorernes formand, skattechef i Hobro Kommune, Mogens Elgaard, har sammen med formanden for FRR's skatteudvalg, Agnete Dahlmann, underskrevet et krav til skatteministeren om en opstramning af lovkvaliteten. Hovmand håber, at den nye lov kan træde i kraft efter nytår.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her