København krammer nye danskere

En brun rudekuvert. Det er den anonyme og ulidenskabelige velkomst, nyslåede danske statsborgere får i dette land. Og det vil København lave festligt om på. De nye borgere skal bydes velkommen med dans og demokrati. »At søge - og få - dansk statsborgerskab er et stort skridt for alle mennesker.Det er et valg hos den enkelte, som jo ofte har været i landet en tid. Når folk, født under fremmede himmelstrøg, aktivt tilvælger det danske, skal de modtages med åbne varme og en fest«, siger overborgmester Jens Kramer Mikkelsen (S). Sammen med de otte politikere med indvandrerbaggrund i Københavns Borgerrepræsentation har han udviklet en idé til en anderledes kærlig og imødekommende velkomst. 2.300 til grundlovsfest Grundlovsdag 2003 er valgt som rammen om modtagelsen, og invitationen kommer til at gå til de cirka 2.300 mennesker fra hele kloden, som i løbet af et år skifter statsborgerskabet ud og bliver danske. »Når vi har valgt netop den dag, er det også for at understrege, at de nye danskere har valgt et samfund, som lægger vægt på demokrati og medinddragelse. Det er både et tilbud og en forpligtelse«, siger Kramer Mikkelsen, som understreger, at han ikke vil kvæle de nye statsborgere i Dannebrog og fædrelandssange. »Men Dannebrog er også deres, og ved at åbne Rådhuset og modtage denne gruppe med lige så åbne arme som udenlandske statsoverhoveder, viser vi, at vi regner med dem. Og regner dem for noget«, siger han, der i samme åndedrag medgiver, at de kendte problemer med høj arbejdsløshed og lav uddannelse blandt indvandrere ikke forsvinder med en enkelt grundlovsfest. »Men hovedparten af disse mennesker har jo for længst taget vores kultur til sig og ved, at det handler om at bidrage. Det vil vi gerne kvittere for og gerne sætte fokus på styrkerne hos indvandrerne«, siger han. Stor psykologisk betydning Manu Sareen, radikal politiker i Borgerrepræsentationen, er intet mindre end begejstret for ideen. »For de fleste vil det være af stor psykologisk betydning at blive modtaget på denne måde. Det er en skidegod idé, fordi den markerer, at vi også er danske. Vi elsker også Dannebrog og bøgeskove - ligesom vi elsker så mange andre ting«, siger han, der fra sin omgangskreds genkender den tomme fornemmelse, når det eftertragtede statsborgerskab dumper ind ad brevsprækken og til forveksling ligner en opkrævning. »Det er en tom fornemmelse. Ja, undskyld, jeg siger det, men som at stå af i Roskilde«, siger Manu Sareen og demonstrerer indgående kendskab til det danske, oven i købet når det gælder halvgamle talemåder. De otte indvandrerpolitikere med forskellige partibogstaver støtter alle ideen, og set med Manu Sareens øjne kan den kulørte grundlovsfest blive et demokratisk skub i den rigtige retning. »Det er jo også et signal om, at indvandrerne skal bruge demokratiet. Blande sig og lade sig vælge til skolebestyrelsen for eksempel«, siger han. Menuen? »Ja, da må jeg stå fast på nogle af traditionerne, og selv om jeg er indstillet på at blande, så skal der være rådhuspandekager«, siger Kramer Mikkelsen.