Lægehelikopter kan erstatte små sygehuse

Lyt til artiklen

En helikopter bemandet med en læge ud over Djursland, Samsø eller andre fjerne steder i Århus Amt kan blive det trygge alternativ til små sygehuse. Venstre i Århus Amt har meddelt, at den nuværende spareplan med nedlæggelse af akutmodtagelserne på sygehusene i Grenaa, Odder og på Samsø, ikke får liberale stemmer. I stedet forsøger partiet andre løsninger til at overholde sparekravet på 170 millioner kroner til næste år. Tryghed for de lokale 'på en ny måde' »Vi forsøger at lægge den geografiske diskussion lidt til side her i høringsfasen og i stedet tænker vi på tværs og forsøger at indhente nye ideer til, hvordan vi kan opnå tryghed for lokalbefolkningen på en ny måde«, siger Hans Kargaard Thomsen (V), der er medlem af amtets sundhedsudvalg. Således har partiet på nærmeste hold studeret mulighederne for at hyre en lægehelikopter - eventuelt i samarbejde med et andet amt - en prøveflyvning, hvor lægehelikopteren fra Göteborg var på besøg i det århusianske. 'Nye akutberedskaber' »Vi prøver også at finde nye måder at indrette akutberedskabet og det langtidsmedicinske tilbud på, så vi kommer befolkningen i møde«, siger Hans Kargaard Thomsen. Borgere og medarbejdere i sundhedsvæsenet kan frem til den 22. oktober komme med ændringsforslag til den fremlagte spareplan, og først efter den dato finpudser Venstre sit forslag. »Vi er overbeviste om, at medarbejdere og borgere har en række forslag, som vi kan bruge, og skal nærdemokratiet have en plads, så er det jo netop i en sag som denne, som optager så mange«, siger Hans Kargaard Thomsen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her